Aktiviteter
I hverdagene
Efter daglig skolegang er der eftermiddags- og aftenaktiviteter som sport, fitness, hygge i fællelokalerne med spil. Vi tilskynder eleverne til at deltage i kommunale fritidstilbud og ungdomsskole.
I weekenderne
I weekenderne tages på ture eller der passes dyr og laves praktiske projekter på stedet.
Om motionstræning/styrketræning og svømning
Bedre forståelse for sundhed, motion, og på den måde også lettere at inddrage, sundere kost ind i dagligdagen. Der arbejdes med selvforståelsen gennem sport og andet motion, det er vigtig for de unge, at få en forståelse for deres krop og generelt en forståelse for sundhed.
Det at dyrke sport sammen med andre i eks. et træningscenter er en rigtig god måde at træne de sociale kompetencer. Vi ser det som en vigtig del af udviklingen at komme ud blandt andre end dem man bor sammen med i forskellige sportslige aktiviteter eller kulturelle arrangementer.
Fitness/træning foregår mandag, tirsdag og torsdag eftermiddag, således at vi kan tilbyde eleverne lektiehjælp og e-sport efter aftensmaden.
Om dyrene i haven
Christianshede har status som besøgslandbrug og pasning af de mange dyr har mange positive effekter. Vi oplever at børn og unge på stedet udvikler ansvar og udviser empati når der arbejdes med dyrene i haven.
Børn og unge udvikler sig ofte i arbejdet med dyr. Her er der mulighed for, at få noget status når man nu tør at holde slangen eller give kamelerne mad. Endnu bedre er det hvis vi får besøg ude fra og man kan vise dyrene frem eller hvis en skoleklasse anmoder om besøg.
